fbpx
Scroll Top
Om Audiodays
Audiodays
image-49-1
image-50-1

Pressemeddelser 2024

Signe Muusmann og Felix Smith har overtaget tøjlerne og er klar til et brag af en fest ved Prix Audio 2024

Værterne til dette års Prix Audio glæder sig at fejre den danske audiobranche i Vega 25. oktober.

Prisuddelingen Prix Audio hylder hvert år den danske audiobranche, hvor der uddeles priser indenfor både radio, podcast og lydbogsbranchen.

I år løber festlighederne af stablen i Vega i København, og her vil årets værter tage publikum i hånden og sikre en underholdende og festlig aften.

Værterne for dette års Prix Audio bliver to erfarne og kompetente mediefolk i form af duoen Signe Muusmann og Felix Smith, der begge har flere års erfaring som både radio- og tv-værter.

Signe Muusmann og Felix Smith ser begge frem til en aften, hvor der stilles skarpt på den danske lydbranche med en velfortjent hyldest:

”Efter en længere pause som radioværter, er vi begge vendt tilbage til manegen, og det er med både respekt og ydmyghed, at vi har sagt ja til at tage overtage tøjlerne til årets Prix Audio. Lydbranchen i Danmark er imponerende godt kørende, og vi glæder os til en skøn aften med priser og fortjent hyldest til os alle sammen,” lyder det fra Signe Muusmann og Felix Smith.

Selvom fristen for at indstille er overskredet, kan du stadig nå at sikre dig en billet til både konferencen Audiodays hos IDA Konferencecenter og Prix Audio i Vega.

Læs mere og tilmeld dig her

Prix Audio rykker tilbage til Vega og der er nu åbnet for indstillinger

Nu åbnes for indstillinger til årets PrixAudio.

Sidste år havde PrixAudio premiere på kategorien Årets Hverdagsflade. Den blev vundet af Lars om eftermiddagen på NOVA.

Dengang sagde Bauer Medias CEO Jim Receveur “Når millioner af danskere lytter til radio hver dag, så er det frem for alt fordi radio er godt selskab. Et fællesskab man kan være en del af, på alle tidspunkter af døgnet.

Det er hverdagsradio, skabt af dygtige værter – på kommercielle radiostationer og hos public service – og de værter, som skaber det, er hjertet i radiomediets stores succes. En meget vigtig grund til at radio er så relevant for så mange mennesker.”

Prix Audio er den eneste pris i Danmark, der hylder og anerkender det bedste indenfor flowradio, lydbøger, podcast. I år er der atter samlet en bred og kompetent jury, der glæder sig til at lytte til de mange indstillinger.

Der åbnes for indstillinger 24. juni på prixaudio.dk.

Den samlede jury offentliggøres primo august, men allerede nu har mere end 40 mænd og kvinder fra alle dele af branchen sagt ja til at lytte og bedømme når fristen for indstillinger udløber 30. august 2024.

Kategorier, jury, indstillingskriterier mm. er tilgængeligt på sitet.

Prix Audio afholdes i år fredag 25. oktober i Vega

Kontakt:
Formand Audiodays/Prix Audio, Marianne Bugge Zederkof  +45 20765099.

 
Prix Audio KAtegorier 2024

Værtspriserne
Årets vært/værter
Årets talent

 Mediepriserne
Årets radioprogram
Årets podcast
Årets lydbog

Programpriserne
Årets nyhed- og aktualitetsprogram
Årets kritiske interview
Årets dokumentar
Årets morgenflade
Årets hverdagsflade
Årets musikprogram
Årets nicheprogram

Innovationspriserne
Årets comedy/satire
Årets pioner
Årets fiktion

Promotionpriserne
Årets kommercielle samarbejde/kampagne
Årets branded content

 

Foreløbig Prix Audio Jury 2024
NavnStilling
Christian OttenheimStifter og partner, Beam Audio Agency
Rune Born SchwarzAdm. direktør, Munck Studios
Rasmus HamannBusiness Partner & Creative Director, Mindshare
Iben maria ZeuthenJournalist mm.
Anne Sophia HermansenKulturkommentator, Weekendavisen
Bille SterllJournalistik med mere
Tom BueStifter og direktør, Nybrud
Tor ArnbjørnScience Report & Rakkerpak Productions
Henrik HeideDigital redaktør, Teknologiens Mediehus
Tina BilsboIndehaver, Be by Bilsbo
Louise KohlSocial Media and Content Manager at Roskilde Festival
Rasmus QuistgaardShooting Director, Quistgaard Film
Martin Hjorth FrederiksenRedaktør, Psykiatrifonden
Sanne FanhøDebatredaktør, BT
Mia Nexø GjelstrupContent & Audio Coordinator, Podimo
Sebastian DorsetKomiker og tekstforfatter
Claus VittusPodcastredaktør, Kbh. Biblioteker
Leif LønsmannSelvstændig, freelancer, oplægsholder mm.
Rebecca Bach LauritsenForfatter og direktør
Adrian Lloyd HughesRadio og tv-vært
Katja KrabbeProduktchef Fleetcard Scandinavia, Q8
Nanna BernthDirektør, Kommunikation & Koncept
Søren CarlsenJournalist, DR
Anne LidellForperson for KODA
Karen StraarupSelvstændig konsulent og underviser
Mia JensenSalgsdirektør, WeAreCube

Sandra Mia Susgaard

Redaktør, Zetland
Stine SchougaardSelvstændig
Anne-Katrine PommergaardCEO, Podads
Ilia SwainsonSanger og stemmetræner
Diana BachSelvstændig podcastproducent og konsulent
Dennis GlintborgBørnebogsforfatter, medstifter af SUPERPOUL
Lasse RoldkjærEditor, Coach, Executive Producer
Morten HesseldahlForfatter, tidl. Forlagsdirektør mm.
Adam Duvå HallTV-vært, TV2
Ann Lykke DavidsenKommunikationschef Dansk Håndbold Forbund
Keld ReinickeMediekonsulent
Ole SlothAdm. direktør, Folketidendegruppen

 

Fagfestival Audiodays 25.oktober 2024

Det er en branche i topform, der mødes når fagfestivalen for audio, radio og podcast atter finder sted. I år fredag 25. oktober hos IDA på Kalvebod Brygge.

I 2024 kan podcasten fejre 20-års fødselsdag. Og mens den for blot få år siden var et nichemedie for de få har distributionsplatformen i dag en central betydning for alle større mediehuse. Og heldigvis i tillæg til et fortsat stabilt forbrug af flowradio og et stigende forbrug af lydbøger.

Lyd er en uundværlig del af danskernes hverdag og en central del af mediebranchen.  Alt dette og meget mere sættes der fokus på, på den årlige fagfestival for audio. Nye formater, nye teknologier og nye forretningsmodeller blandes med masterclasses, forbrugeradfærd og konceptudvikling

Marianne Bugge Zederkof, formand for Audiodays, glæder sig over, at hele branchen kan samles og mødes på tværs af distributionsplatforme, public service og kommercielle, store og små, efteruddannelse og networking.

”Det er en samlet audiobranche, der er involveret i at skabe Audiodays og være med til at gøre det til en dag fyldt med vidensdeling, inspiration og læring. Og jeg glæder mig over, at det er hele branchen, der mødes den 25. oktober, både forlag og streamingplatforme, uafhængige podcaster til de mere etablerede mediehuse og radiostationer.”

Programmet på Audiodays vil i lighed med de tidligere år indeholde oplægsholdere fra både ind- og udland. Alt i alt mere end 40 sessions og 60 oplægsholdere, heriblandt forfateren Tom Rachman (The Imperfectionists), der vil afholde en af flere masterclasses i storytelling; Peter Brüchmann (Mediano), der sammen med andre, vil fortælle hvad der skal til for at skabe en succesfuld sportspodcast og en række sessions om brugen af kunstig intelligens i audioproduktion. Programmet vil løbende blive offentliggjort på audiodays.dk

”Audiodays tilbyder en enestående mulighed for alle, der beskæftiger sig med lyd, til at finde inspiration og forbedre deres færdigheder. Audiomarkedet gennemgår en hurtig udvikling både kommercielt og indholdsmæssigt, og Audiodays omfavner denne udvikling fuldt ud. Stemningen er ekstraordinær og præget af en stærk vilje til at skabe indhold af høj kvalitet til lytterne.”

Audiodays finder sted fredag den 25. oktober i IDA på Kalvebod Brygge og afsluttes traditionen tro med den årlige PrixAudio og afterparty i Vega

Danske Medier, DR, Radio4 og Bauer Media står bag Audiodays, og derudover bidrager et meget stort antal samarbejdspartnere og sponsorer i tilrettelæggelsen af programmet.

Har man gode ideer til oplægsholdere, workshops, temaer eller andre programelementer, hører vi gerne om dem på Audiodays’ Facebookside, eller du kan sende en mail direkte til programansvarlig Ole Mølgaard på ok@the-crowd.dk.

Billetsalget via Billetto åbner i uge 24!

Allerede nu kan man udnytte early bird prisen, ved køb af mere end 10 billetter ved at skrive direkte til Marianne Bugge Zederkof

Kontakt:
Marianne Bugge Zederkof, formand for Audiodays Danmark, +45 20765099.

Bottom-Back (Demo)
vores fantastiske sponsorer
arrangører
Skal du med?
Få din billet til Audiodays og Prix Radio her