Sommerens store samtale emne: ”Mors Afskedsbrev”
Adrian Lloyd Hughes (DR)
Kim G. Hansen (Selvstændig producent)

Mød makkerparret Adrian Hughes og Kim G. Hansen som stod bag den historie, mange havde i ørerne i sommeren 2021, da de lå på stranden eller gik efter is. Adrian Hughes’ mor blev Danmarksberømt i Ghita Nørbys stilsikre fortolkning, da Hughes i Kim G. Hansens mesterlige lyddesign fremlagde en barsk, tragisk og mange steder surreel historie om familierelationer i frit fald. 

Med udgangspunkt i moderens hadske udfald mod sine egne børn i sit testamente går Adrian på opdagelse i moderens baggrund og afdækker sin morfars nyrige bestræbelser på at sparke sig op i verden uden smålige hensyn til familiære forpligtelser. 

Familiefortællingen ligner en videredigtning på Lise Nørgaards Matador, og hun dukker også op i en cameo som vidne til de sene udviklinger. Skønt Hughes & Hansen fortæller en ekstrem familiesaga blev serien modtaget som stærkt vedkommende for alle, som enten selv har forældre, har børn eller søskende. Mors afskedsbrev blev af mange lyttere opfattet som et studie i tilgivelse og mulighederne for at kaste fortidens traumer af sig.

Skal du med?
Få din billet til Audiodays og Prix Radio her