Acast gør podcast til en levevej

Katrine Storgaard (Acast)

Der har aldrig før været så stor efterspørgsel efter podcasts, og der er aldrig tidligere blevet investeret i og produceret så mange podcasts som i dag. Flere og flere nye og innovative podcastkoncepter gør deres entré i det danske medielandskab, men hvordan tjener de penge, og hvor stort er deres potentiale for at gøre podcasting til en indbringende levevej? 

Den globale podcast gigant Acast hjælper både globale og lokale forlag som BBC, Financial Times, The Guardian, Altinget og mange flere til at øge antallet af lyttere og skabe en succesfuld forretning med deres contentproduktion. Katrine Mari Storgaard, Content Manager hos Acast i Danmark, guider dig igennem de kernefaktorer, der er afgørende for at kunne tjene penge på dit indhold – hvad end du er indiepodcaster eller et større forlag. 

Derudover vil hun fortælle om de seneste trends, undersøgelser og lytteradfærd på det danske marked. Acast vil også præsentere en helt ny abonnementsservice, der giver indholdsproducenter nye indtægtsmuligheder og er tilgængeligt på alle åbne podcastplatforme.

Skal du med?
Få din billet til Audiodays og Prix Radio her