Verdens bedste introer
Dorte Palle (Rakkerpak) Tor Arnbjørn (Rakkerpak)

“Introen er måske det allervigtigste i en podcast, for det er her, lytteren skal på krogen og fanges ind. Så hvorfor starter så mange podcasts så kedeligt og traditionelt? Når der nu er så mange forskellige fantastiske måde at åbne en udsendelse på? 

 Læn dig godt tilbage i sædet, luk øjnene og bliv blæst bagover af en røvfuld inspirerende verdensklasse lydintroer.

 Undervejs vil Tor Arnbjørn og Dorte Palle sætte ord på, hvilken teknik og hvilke greb, der gøres brug af, og hvorfor de fungerer i forhold til indholdet og fortællestilen. Samt komme med tips og tricks til, hvordan du selv kan lave den perfekte intro, der passer til netop din podcast. Seancen vil også være et friskt og opdateret vue over det danske og udenlandske podcastlandskab, så du kan følge med i, hvad der rører sig netop nu.

Tor Arnbjørn er CEO for Rakkerpak Productions og Chefredaktør på Science Report og Sustain Report. Dorte Palle er CCO, Rakkerpak Productions og podcaster @dortepallealene

Begge har en lang fortid som chefer i DR og en MBA i Creative Leadership fra Berlin School of Creative Leadership. Sammen har de skrevet PODCASTBOGEN, Ajour 2019, har grundlagt Nordic Podcast Academy og driver produktionsselskabet Rakkerpak Productions, der leverer programmer til DR, Radio4, Radio Loud og private virksomheder og organisationer.”

Skal du med?
Få din billet til Audiodays og Prix Radio her